Menu
Tryk enter eller esc for at afslutte søgning
Babymotorik 27154592 Ml

Baby motorik - 4 gange på et lukket forløb

Giv dit barn en god start og vær nysgerrig sammen. Kom og får inspiration til, hvordan du bedst understøtter dit barns motoriske udvikling samt stimulering af de primære sanser. Dette er med til at skabe fundamentet for en sund udvikling og det giver de bedste forudsætninger for en optimal trivsel. Få vejledning og større indblik i stimulering af sanserne gennem leg og bevægelse.

De fire undervisningsgange har hver udgangspunkt i bestemte temaer og undervisningen giver dig en forståelse for, hvilke udviklingstrin dit barn gennemgår netop nu. Der vil undervejs i forløbet være plads til den enkelte babys behov og ønsker. Vi sætter massage, berøring og øvrig sansetræning på programmet. Kom og få nogle hyggelige og inspirerende timer sammen med din baby i selskab med andre forældre og deres små. Derudover får du gode ideer til sjove lege med hjem.
Medbring lille tæppe eller ekstra stofble.


Baby motorik 3-6 mdr.
På dette hold vil fokus være på de tidlige udviklingstrin og du vil som forældre blive klogere på – hvornår må mit barn hænge på hoved? Hvorfor skal det trille? Hvorfor er det vigtigt med træning på maven?
De tre sanser som udvikles først hos barnet, - er også dem vi særligt har fokus på og ikke mindst, hvordan vi stimuler dem enkeltvis. Vi gennemgår en række øvelser og lege, hvortil vi benytter større og mindre redskaber, så som bolde, gynger og tæpper.
Børn elsker gentagelser og samtidig er det vigtigt at aflæse barnets reaktioner undervejs, for at sikre en god oplevelse.


Baby motorik 7-12 mdr.
Er dit barn begyndt at udforske verden mere på egen hånd? Søger du nye lege og aktiviteter som er aldersvarende og tilpasset dit barns motoriske udvikling her og nu, så er dette holdet for jer. Du vil som forældre indgå i lege og bevægelser sammen med din baby, hvortil fokus især er på at få kroppens sanser til at samarbejde. At de tre primære sanser er velfungerende er afgørende for barnets motoriske udvikling, forståelse af egen krop og indlæring.
Her vil din baby og dig blive præsenteret for lege med forskellige redskaber og samtidig også øvelser, hvor vi leger med tempoet i bevægelserne.
Baby motorik handler overordnet om, at i får en sjov og hyggelig time sammen og der tages altid udgangspunkt i den enkelte.


Hvornår
Babymotorik 3-6 mdr., 4 torsdage kl. 10-10.50  første gang den 16.1 v/ Mette Gotsch Fysioterapeut Babymotorik 7-12 mdr., 4 torsdage kl. 11-11.50  første gang den 16.1 v/ Mette Gotsch Fysioterapeut

Pris: 295,- kr 

Har du ikke et kunde/ medlemsnr

Opret her

Varmt velkommen til mor & baby 
Giv din baby en sund start på livet med træning og samvær med andre.
I DGI Huset mødes mange mødre med babyer for at deltage på hold for baby eller for moderen. Vi har god plads og rolige omgivelser, hvor baby kan ammes eller I kan få varmet sutteflasken i microovn.
I vores café kan I nyde en kop kaffe eller en sund salat, alt imens der er mulighed for at snakke om "tigerspring", glæde og udfordringer, ved det at have en lille ny i familien.

OBS! Svømmehallen er lukket den sidste weekend i januar

Fra fredag den 24. januar kl. 12 til mandag den 27. januar kl. 5.30 er svømmehallen lukket pga. svømmestævne.
Læs mere